
Gammeldags æblekage tærte
Den her opskrift har der været stor efterspørgsel på, for hvem elsker ikke æblekage? Og så forestil dig den med en sprød bund af mørdej og med en lækker sød makron remonce. Den smager vanvittigt lækkert og er forholdsvis nem at lave. Der ligger en fast story på min Instagram profil hvor du kan se hvordan jeg laver den.
Start med at lave selve æblegrøden:
- 4 æbler
- ½dl vand
- 100 gram sukker
- 1tsk vanilje pasta
- 2 husblas
skræl æblerne og skær dem i tern, kog dem i ca 15 min sammen med vand, sukker og vanilje. Læg husblassen i blød i koldt vand. hvis dine æbler ikke koger ud af sig selv så brug evt. en stagblender til at få det til at blive til grød. Efter de 15 min tages gryden af varmen, så kommes de to husblas i den varme grød, sæt den derefter til side på køkkenbordet
Makroner:
Hvis du ikke har mod på at bage dine egne makroner, så kan du sagtens bruge købte makroner.
- 120 gram marcipan
- 120 gram sukker
- 50 gram æggehvider
Riv marcipanen på den grove side af rivejernet, kom det i en skål. tilsæt sukker og æggehvider og pisk med elpisker til massen er jævn. Kom den i en sprøjtepose og sprøjt små toppe ud på bagepapir, bag i 12-14 minutter ved 180 grader.
Mørdej:
- 200 gram mel
- 75 gram flormelis
- 120 gram smør
- et æg
- en snas fint salt
riv den kolde smør på den grove side af rivejernet, kom formelis, mel, salt og smør i en skål. smuller det samen med fingrene. Tilsæt ægget og samel dejen med hænderne. læg den på køl i 10 min.
rul så dejen ud imellem to stykker bagepapir, læg den på frost i 10 minutter eller i køleskabet. På den måde kan du nemt beklæde din tærte form eller ring med dejen. Efter ti minutter beklæder du din tærteform med dejen.
Imens din dej er på køl laver du din remonce.
Makron remonce:
- 100 gram makroner
- 100 gram smør
- 50 gram sukker
Kom det hele i en mini blender og kør det sammen til en fast ensartet masse. styk massen flad på et stykke bagepapir i en cirkel der er lidt mindre end din tærte form. Du kan så lægge den på frost i 5 min, på den måde kan du nemt komme remoncen ned i tærten. Når det er gjort så bager du din tærte i 15-17 minutter ved 180 grader.
Samling af tærten:
- 3 dl fløde
- ribsgele
- knuste makroner
Når tærten kommer ud af ovnen skal den lige køle lidt ned, evt i fryseren hvid du ikke kan vente 🙂 Kom så den stuetempererende æblegrød ud over tærten. Nu skal tærten stå på køl en halv times tid inden du kommer flødeskum på. Hvis tærten er for varm smelter din fløde bare af. Pisk 3 dl fløde til en dejlig fast skum, sprøjt flotte toppe med en stor stjernetyl. Pynt kagen med ribsgele, knuste makrober og skovsyre.


7 Comments
Ilse
Uhm… den ser lækker ud og en anderledes måde at servere æblekage på.
Vil bare lige høre hvor stor en form du bruger?
admin
Hejsa
Jeg bruger en 24 cm tærteform 🙂
Prøv den, den er super lækker
Ilse
Tak for hurtig svar, og ja det tror jeg også den skal.
Dorte
Hej Marianne
Mums -Den må prøves, kan jeg lave den dagen før og skal den så på køl (flødeskummen vil jeg lave på dagen)
admin
Hejsa
Det kan du sagtens 🙂 God fornøjelse
Frederikke
Hej kan man godt starte med og Blom bage binder også der efter komme remoncen i og bage det i lidt gid bage efter
admin
Ja det vil jeg tro