Fastelavnsboller
Opskrifter

Gammeldaws Fastelavnsboller

Dejen:

  • 1½ dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 80 g sukker
  • 2 æg
  • 400 g mel
  • 125 g blødt smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt

Dejen: Start med at lune mælken, den skal kun lige være lillefinger varm. Opløs gæren i mælken, tilsæt æg og sukker, vaniljesukker og salt. Skær den bløde smør ud i tern, kom skiftevis mel og smør i skålen og rør rundt. Rør med dejkroge med håndmixer, eller på røremaskine. Dejen skal være klistret.  Nu skal dejen hæve i 45 minutter i skålen.

Cremen:

  • 2  spsk sukker
  • ½ vaniljestang eller 1 stor tsk vaniljesukker.
  • 25 g majsstivelse
  • 1 æg
  • 3 dl sødmælk

Kom æg, sukker, vanilje og majsstivelse i en gryde, kog det langsomt op imens du rører i gryden, tilsæt mælken lidt af gangen og lad cremen koge til den har en tyk konsistens. Sæt straks cremen på køl.

Eller køb et brev bagefast creme fra DR.Oetker 🙂 Det smager dejligt og er nemt.

Pensling:

  • 1 æggeblomme
  • 1 skvat mælk

Når dejen har hævet kommer du den ud på bordet, kom mel på bordet inden du tager dejen ud af skålen. Rul dejen ud til en plade ca 45 cm gange 35 cm. Del delen i 12 lige store firkanter. Hver firkant skal være ca 12 gange 12 cm.  Kom en spiseske fuld af den kolde creme på hver firkant. Luk dejen ved at samle de 4 sider. Tryk dem sammen med fingrene. Vend bollen om og læg den med samlingen nedad. Læg bollen på en bageplade. Lad bollerne hæve i 45 minutter igen. Pensel dem med æg og mælk blandingen.  Bag dem ved 190 grader i 12-15 minutter.

Kom din yndlings glasur på bollerne når de er kølet lidt ned. Dem her er toppet med en god mørk chokolade ganash.

Kærlig hilsen Marianne

11 Comments

Skriv et svar til Linda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *