
Chokoladeboller
- 3 dl sødmælk
- 1 pk gær
- 50 gram sukker
- ½ tsk salt
- 100 gram smeltet smør
- 1 æg , plus et til pensling
- ca. 500 gram mel
- 150 g chokolade chunks (jeg bruger dem fra odense) Du kan bruge hakket chokolade, men chunks er lige den rette størrelse.
Kom koldt mælk i en røreskål, opløs gæren heri. det er vigtigt at bruge koldt mælk, da chokoladen ellers smelter og dine boller bliver brune og grumsede. Tilsæt æg, sukke og salt, kom 400 gram mel i og lad det køre et par minutter på maskinen, eller rør i hånden. Tilsæt den smeltede afkølede smør og den sidste mel. Dejen skal være meget blød, prøv jer frem med melen, måske skal der lidt mere i. Når sådan en dej med smeltet smør står og hæver bliver den mere fast fordi smørren størkner op. Kom til sidst chokoladen i og rør dejen igen.
Stil den til hævning i 30 min. Tag dejen ud på bordet på lidt mel, del den i 12 stykker. kom mel på hænderne når du former bollerne, dejen er fortsat klistret, det skal den være. Kom bollerne i en firkantet form(ca 35 gange 25 cm) , stil dem med ca 1 cm mellemrum. Lad bollerne hæve i ca 45 minutter. Pensel bollerne med en sammenblanding af æg og mælk.
Bag dem ved 200 grader i 15-17 minutter. Og ned dem med smør 🙂
Kærlig hilsen Marianne


2 Comments
Anni liljeqvist
Ønsker opskrifter
admin
Den ligger der allerede