
Kæmpe store luftige pitabrød
Dinne pitabrød kan laves på ca 1 time, fra du starter til de er færdige. Og der er masser af tid til at fremtrylle lækkert fyld når brødene hæver.
Dejen til 6 store brød
- 3 dl lunken vand
- 20 gram gær
- 2 spk sukker
- 2 spk olie
- 1 tsk salt
- 250 gram hvedemel
- 150 gram ølandshvede
Hvis du har et bagestål så kom det i ovnen nu og tænd den på varmluft på 250 grader. Ellers vent lidt med at tænde ovnen 🙂
Opløs gæren i vandet, tilsæt sukker og olie. Kom melet i lidt af gangen imens du røre dejen på røremaskine eller med en god grydeske og muller.
Tilsæt mel til dejen er fast, ælt i ca 10 minutter, tilsæt så salt og ælt igen i 5 minutter. Det er altid lidt svært at bedømme hvor meget mel der skal i en dej, så start med ca 300 gram og øg til dejen er fast.
Lad nu dejen hvile i ca 30 minutter, gerne et lunt sted. Jeg har et hæveprogram på min ovn som er genialt. Alternativt kan du sætte skålen på en radiator eller i solen (overdækket)
Kom godt med mel på bordet og del dejen i 6 lige store boller, tril dem kuglerunde. rul dem herefter flade med en kagerulle, de skal være ca 15 cm i diameter. læg dem på bagepapir, der kan være 3 på hvert papir. LAd dem nu hvile i ca 10 minutter. Det er nu du tænder ovnen på 250 grader varmluft, har du ikke bagestål så lad pladen være i ovnen så den bliver godt varm. Når din ovn er helt varm tager du den varme plade ud af ovnen trækker de 3 brød på bagepapir over på pladen og sæt den straks i ovnen. Nu skal brødene bage i ca 5 minutter. de skal være helt puffede op og derefter skal de ca. have 2 minutter så de får lidt farve. Gentag bagning med de 3 sidste.
Du kan også vælge at lave 8-10 minder pitabrød, det er samme metode 🙂
God bagelyst
Kærlig hilsen Marianne



